Kartoffelsalat

Det skal du bruge:

500 g kogte kartofler

2 dl ymer

1 dl majo

1 tsk kapers

1 stk cornichon

Toppen af et sommerløg eller 1 spsk. hakket rødløg

1 spsk god sennep

1 spsk krydderurter – dild, estragon eller en anden krydderurt med lakridsnoter.

Salt og peber

Sådan gør du:

Skær dine kartofler ud i skiver og stil dem til side. Alt det grønne skal hakkes og puttes op i en skål, sammen med resten af ingredienserne. Rør rundt og smag til – dressingen skal være kraftig i smagen, for der skal være smag nok til kartoflerne. Kom nu kartoffelskiverne ned i dressingen og  rør rundt, så dressing og kartofler bliver blandet godt. Lad din kartoffelsalt stå i et stykke tid – en time er godt – mere eller mindre kan også bruges. Efter hviletiden røres der rundt, smages til og så kan der evt. tilsættes lidt ymer hvis kartoffelsalaten er blevet for tør.

Velbekomme!