Det daglige brød – i Kornets Hus 12. okt.

Køkkenkultur og Kornets Hus er gået sammen om at udvikle og afvikle en række madkurser for madhåndværkere. Der er plads til alle fagligheder, der har lyst til at blive sejere i køkkenet.

Det Daglige Brød er et bagekursus, som er målrettet større køkkener og bagerier, og som tager udgangspunkt i de brødtyper, som man kender fra hverdagen. Vi vil arbejde med forskellige surdejstyper og nye ælte- og hævemetoder, som kan give dit brød højere næringsværdi, længere holdbarhed og bedre mæthedsfølelse uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvad lærer du?

Vi vil blandt andet komme ind på, hvordan man med simple tips og tricks kan højne andelen af fuldkorn og bage smagfulde og lækre brød, som strutter af sundhed og næring. Desuden vil vi introducere brugen af nyere meltyper baseret på de gamle kornsorter, såsom spelt, emmer og svejderug. De gamle korntyper er en spændende verden at gå ind i, og man kan få et fantastisk resultat, når har man har en forståelse af de enkelte bagetekniske og smagsmæssige kvaliteter

Når kurset er slut, har vi bagt os igennem en række forskellige brødtyper og berørt flere af de teoretiske overvejelser bag, og du får både opskrifter, et inspirationshæfte og en masse friskbagt brød med hjem.

Prisen inkluderer

– Friskbagte boller med tilbehør ved ankomst

– Lækker frokost, som vi spiser sammen, serveret fra Kornets Hus’ cafe.

– Økologisk kaffe/the, samt hjemmelavet saft kurset igennem

– Surdej til at tage med hjem

– Opskrifter til at tage med hjem

– En pose med friskbagt brød, når vi er færdige

Pris: 1.650 kr – inklusive moms

Læs mere og bestil din plads via Kornets Hus hjemmeside