På dette to-dages kursus på smukke Skarildshus ved Brande, kan du som køkkenleder få hjælp til at lykkes med den grønne omstilling i dit køkken.
Du skal netværke og blive inspireret sammen med 30-40 andre køkkenledere.
- Tirsdag den 14. til onsdag 15. april 2026
- Skarildshus syd for Brande
- Pris 5.975 kr. pr. person ex. moms.
inkl. fuld forplejning og overnatning i eget værelse. - Kurset starter kl. 10.00 på dag 1 og slutter kl. 15.00 på dag 2
- Tilmeldingsfrist 2. marts
Gå til
Kurset kort
- Ledelse og motivation på hospitalet: 98 % økologi på et hospitalsbudget
- Vinder af Økoprisen 2025: Ledelse hele vejen fra opvasker til øverste ledelse
- Uffe: Hvordan bliver du god til at finde pengene til alt det grønne?
- Hvordan holder vi balance i livet, på jorden og i køkkenhaven?
- Syng med - eller nøjes bare med at brumme
- Talk the talk eller walk the walk? i naturen
- Netværk med andre ledere
- Lækker mad og smukke omgivelser
Har du kontrol over de grønne forandringer i dit køkken? Kom og mød nogen, der har.
Nogle køkkener lykkes med deres forandringer, andre løber ind i udfordringer og mister modet. Andre går i stå og stopper den grønne rejse, før den rigtigt er begyndt.
Vores lederkursus har fokus på, hvordan du som leder tager kontrollen i den grønne køkkenomstilling, så den ikke tager kontrollen fra dig, dit personale og din arbejdsgiver.
På kurset hjælper vi dig til både at drive den grønne omstilling fremad, så du føler du ved, hvad du laver, og får budgetterne til at hænge sammen.
Vi tager fat i det, der er svært og vigtigt for, at du kan gå forrest og lykkes med varig grøn forandring i et stort køkken.
Du kommer til at møde oplægsholdere, der kan og vil inspirere til et grønnere, sundere og sjovere storkøkken.
Hvem er kurset til?
Kurset er til alle, der laver mad til mange i private eller offentlige kantiner, hoteller, plejehjem, børnehaver, kostskoler eller noget der ligner.
Kurset er dermed målrettet dig som er
- Køkkenleder
- Køkkenchef
- Souschef
- Afdelingsleder
- Teamleder
- eller køkkenansat med en leder i maven
Og er nysgerrig på, hvordan man fagligt og personligt bliver dygtigere til at drive en grøn og faglig forandring i et stort køkken.
Det handler om faglig udvikling, inspiration og netværk
Vores lederkursus er 2 dage med tid til at tænke nyt og fokus på din faglige udvikling.
Vi vil gøre dig nysgerrig og dygtigere. Og du skal få lyst til at tage det hele med hjem i køkkenet og komme i mål med jeres forandringer.
Vi skal dele vores erfaringer, og du skal have mulighed for at skabe dig et netværk med de andre ledere.
Du skal sidde ned, tænke efter og blive inspireret – og du skal op og stå, strække benene, ud i naturen og samle appetit.
Du skal møde oplægsholdere, der kan give dig noget både fagligt og personligt.
Du skal tale, grine, spise godt og inspirerende. Du skal have tid til at tænke nyt.
Vi glæder os til at være sammen med dig. Håber vi ses?
Mvh
Uffe Truelsen
Program og oplæg
Programmet er klar i detaljerne. Meld dig nyehdsbrevet, så sender vi en mail når programmet er helt på plads.
Program og oplæg
Tirsdag d. 29. april
9.30 – 10.00 – Ankomst og en bid brød
10.00 – 10.30 – Velkommen til Grønt Lederkursus 2025
Uffe Truelsen siger pænt goddag og løber dagene igennem. Alle får lov til at præsentere sig selv og den hverdag I kommer fra.
10.30 – 12.00 – Pia Haaning Rasmussen
Pia kommer og holder en workshop, hvor vi skal blive klogere på hvordan rå data, kolde kontanter og grønne forandringer kan komme til at gå hånd i hånd.
12.00 – 13.00 – Frokost og indkvartering
13.00 – 14.00 – Pia Haaning Rasmussen (fortsat)
14.00 – 15.00 – Uffe Truelsen, kok og kursusleder
Det handler om mod, faglighed og nysgerrighed. Uffe har en stak gode ideer, et par røverhistorier og lidt tips til en hverdag fyldt med grøntsager og bælgfrugter. Uffe deler også sine ledererfaringer fra mange grønne køkkenforandringer og håndgribelige værktøjer til hvordan I i køkkenet kan tage ansvar og gå forrest – også når det hele bliver bøvlet og svært.
15.00 – 15.30 – Kaffepause og tid til at komme i gummistøvlerne
15.30 – 17.30 – Sanke- og tanketur i den smukke natur omkring Skarrildhus
Hayley Brooke Richardson og Henrik Andersen viser vej og deler ud af deres viden om naturen og deres fælles eventyr. På turen stopper vi op og taler om, hvad naturen kan bruges til i en travl hverdag. Vi skal ud og finde noget grønt til køkkenet, nogle urter og svampe til medicinskabet og det sagnomspundne flydende marcipantræ.
17.30 – 18.30 – Netværk, dialog og tesalon
Mens vi taler om store og små emner i det grønne lederliv skal vi smage på te lavet med alt det, vi har fundet på vores sanketur.
18.30 – 20.30 – Aftensmad
20.30 – 21.30 – Fællessang med Finn Bonde
Næst efter maden, vil vi ikke undvære musikken.
Finn går forrest til en aften fyldt med fællessang, musik og gode historier i godt selskab.
21.30 – Dagens program slutter (men hyggen må gerne fortsætte)
Onsdag d. 30. april
7.45 – 8.30 – Morgenmad og tjek ud
8.30 – 9.15 – Morgenyoga
Henrik Andersen kan noget særligt med yoga! Han kan faktisk få os til at kramme et træ (næsten) uden at grine. Og han bringer kroppen med ind i legen, så vi kan mærke, at når vi er venner med den, så bliver smilet og overskuddet større. Yogaen kommer til at forgå på en stol eller stående og kræver ikke noget særligt tøj.
9.15 – 10.45 – Mads Dreyer
Insistér på den grønne omstilling som leder og få medarbejderne med.
Mads kommer og taler om, hvorfor det er god ledelse at insistere på at arbejde grønt, selv om det er bøvlet.
Mads dykker også ned i, hvordan han gennem flere år har flyttet og fastholdt medarbejderne i en hverdag, hvor der er fokus på lav Co2-udlening, masser af økologi (over 90%) og at lave retter som bliver spist.
10.45 – 11.15 – Formiddagspause
11.15 – 12.45 – Ole Roed
Ole kommer og fortæller om, hvordan han og resten af teamet er kommet så langt med økologi og bæredygtighed, hvordan man vænner nordjyder til papkrus uden sugerør og hvor modet til at tage svære valg, på gæsternes vegne, kommer fra. Endelig skal vi høre, hvor og hvordan han som leder er lykkedes, og hvor han har gjort sig nogle dyrt købte erfaringer.
12.45 – 13.45 – Frokost
13.45 til 15.00 – Og hvad så nu!?
Uffe faciliterer den afsluttende dialog, tanke og ideudveksling mellem kursisterne. Vi skal tale om det I har mest lyst til at tage fat på når I kommer hjem. Tag blokken med, for måske bliver du inspireret af de andre køkkener.
15.00 – Farvel og tak for denne gang
Dem skal du møde
*
Mona Carøe
Cheføkonoma, Regionshospitalet Randers
Ledelse og motivation på hospitalet: 98 % økologi på et hospitalsbudget
I første del kommer Mona med et oplæg om, hvordan hun lykkedes med, at Regionshospitalets ledelse og personale førte indkøbet helt op på 98 % økologi på et helt almindeligt sygehusbudget.
I 2. del kommer Uffe med op på scenen og tager en køkkensnak med Mona om alt det kloge, hun har at dele fra sine mange erfaringer.
Alle får mulighed for at deltage i dialogen og stille mange af de spørgsmål, der trænger sig på, når vi har en af de allerdygtigste grønne køkkenledere i landet på scenen.
*
Mads Herskind
Bælgfrugtnørd, vinder af Økoprisen 2025, pragmatiker og flink fyr
Mads kommer med to temaer i to afdelinger:
1. Ledelse hele vejen fra opvasker til øverste ledelse
Vi skal have alle med i beslutningen, fra øverste ledelse til opvasker. En snak om fællesskabsfølelse, inddragelse og forventningsafstemning.
Hvorfor er det vigtigt, at opvaskeren også forstår den grønne rejse? Hvornår starter rejsen – er det på på kontoret eller i køkkenet?
2. Kommunikation til de, der skal spise vores mad
Snakker vi samme sprog når vi snakker mad? Og hvor meget skal vi egentlig tale om den grønne mad?
Der er ofte forskel på hvad gæsten vil vide, og hvad køkkenet vil fortælle, fordi køkken, gæst og lederne ikke altid går op i det samme.
Hvad er vigtigst i jeres måde at tale om den grønne omstilling på? Økonomi, økologi, klima eller selve maden?
Mads hjælper os med at få styr på vores måde at kommunikere sammen og med vores gæster.
*
Hayley Brooke Richardson
Sanker og tebrygger
Henrik Andersen
Yogainstruktør, sanker og tebrygger
Henrik og Hayley lever et inspirerende liv på landet med masser af kontakt til andre mennesker, men helt udenfor hamsterhjulet.
Henrik er PTSD ramt ex soldat og Hayley er amerikaner, der ved alt der er værd at vide om planter og hvordan de bruges.
De har udforsket sig selv og verden og er endt på Mors.
De kommer og fortæller om venskaber i jorden, og hvordan de bruger de forskellige sæsoner, og hvordan de lever af deres køkkenhave og af at sanke i de store skove.
De laver kimchi og græskar i rå mængder, tørrer urter til madlavning og te, hjemmelavet karrypulver, hvidløgstoppe som thai grøn paste. Der er ingen grænser for, hvad de fylder i skabene i det lille landsted, de kalder hjem.
De valg vi træffer køkkenet, betyder noget for den jord, vi lever på. Derfor kommer vi også rundt om, hvorfor det er vigtigt, at den jord vi sår i, er fyldt med liv.
Vi får en smagsprøve på et spændende liv i pagt med naturen, og så få vi også lov at smage noget af det, der fylder i Hayley og Henriks køkken.
*
Finn Bonde
Musiker af guds nåde
Næst efter maden, vil vi ikke undvære musikken.
Finn går forrest til en aften fyldt med fællessang, musik og gode historier i godt selskab.
*
Uffe Truelsen
Bæredygtighedskonsulent og kursusleder
Hvordan bliver du god til at finde pengene til alt det grønne?
Uffe tager lommeregneren med og giver sine bedste tips til at få god mad, god stemning, god økonomi til at gå hånd i hånd.
Et farverigt køkken er fyldt med handlemuligheder, der kan give råd til lidt af hvert af det, I drømmer om.
Uffe har arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i store køkkener i mere end 15 år.
Han sørger også for god og lærerig stemning hele vejen gennem kurset.
Kurset afholdes fra 14. til 15. april 2026 på Skarildshus
Velkommen til 2 dage på Skarildshus
Kurset afholdes på det helt fantastiske Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference lidt syd for Brande.
Når du drejer ned ad bakken til Skarrildshus, sænker dine skuldre sig allerede 10 cm.
Vandet pibler og klukker i åen, og de flotte røde bygninger har ligger i landskabet, som om de er vokset frem sammen med skoven omkring dem.
Her er ikke bare ro. Men også kyndigt personale, og et køkken der har holdning til både råvarer og værtskab. Du skal spise godt.
Skal dine tanker have et velfortjent hvil efter dagens indtryk, så lander de ikke på en bedre pude, end den oldfruen har renset, rystet og lagt frem til dig på dit hyggelige værelse på Skarrildshus.
Slap bare af. Det er meningen.
Pris
5.975 kr. (ekskl. moms)
Fri afbestilling og alle pengene retur hvis I ombestemmer jer eller får andre planer frem til 1. februar.
Tilmelding
Fristen for tilmelding er den 2. marts 2026.
Efter tilmelding
Du modtager en faktura kort efter din tilmelding.
Frem til 1. februar kan betalingen refunderes, herefter er tilmeldingen bindene.
Ret til ændringer i oplægsholdere mv. forbeholdes
Spørgsmål?
Er der spørgsmål så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk
Kommende Køkkenkultur-kurser

Grønt Køkkentopmøde 2026
Tilmelding endnu ikke åben 22. oktober 2026 Højhuset Herning Vi er klar til nyt topmøde i 2026 125 køkkenfolk deltog

Mere grønt – mindre kød: Grønne retter der virker i praksis
Halkær Kro Ny dato: 5. maj 2026 Arbejder du i et køkken, der vil skrue ned for kødet og bevare

Bagværk der virker i store køkkener
Halkær Kro Ny dato: 2. september 2026 Arbejder du i et køkken, der laver mad til mange, og savner inspiration

Bælgfrugternes muligheder
Halkær Kro Ny dato: 8. september 2026 Arbejder du i et køkken, der gerne vil have flere bælgfrugter i maden,



