Mindre madspild – mere smag i Kornets Hus 25. okt.

Køkkenkultur og Kornets Hus er gået sammen om at udvikle og afvikle en række madkurser for madhåndværkere. Der er plads til alle fagligheder, der har lyst til at blive sejere i køkkenet.

Gennem en kreativ og legende tilgang skal vi på kurset træne deltagerne i at anskue overskudsprodukter, som nye råvare man kan arbejde videre med og give nyt liv. Særligt er brødet interessant i denne kontekst, da der findes et væld af anvendelsesmulighed for daggammelt brød. Det overskydende brød kan med fordel indgå i køkkenets produktion og køkkenets overskudsprodukter kan ofte bruges i bageriet.

Hvad lærer du?

På kurset vil deltagerne præsenteres for en række opskrifter og køkkenfifs, hvor vi benytter daggammelt brød i forskellige opskrifter i køkkenet. Samtidig vil vi bage to forskellige madbrødstyper, hvor vi inkorporere almindeligt kendte overskudsprodukter fra køkkenet. Den teoretiske del vil koncentrere sig om smag og duft som de vigtigste værktøjer, når man skal arbejde med at mindske madspildet og tage stilling til overskudsprodukters videre liv.

Som afslutning på kurset vil deltagerne blive inddelt i grupper, hvor hver gruppe skal arbejde frit med at kreere en ret og et brød, hvor de bruger almindelige overskudsprodukter ud fra en råvare buffet. De opskrifter, som vi har arbejdet med på kurset, få deltagerne med hjem.

Prisen inkluderer

– Friskbagte boller med tilbehør ved ankomst

– Lækker frokost, som vi spiser sammen, serveret fra Kornets Hus’ cafe.

– Økologisk kaffe/the, samt hjemmelavet saft kurset igennem

– Opskrifter til at tage med hjem

Pris: 1.650 kr.

Læs mere om kurset og tilmelding via Kornets Hus hjemmeside