“Køkkenpersonalet har nogle superduper kompetencer og vil gerne bidrage, men de vil også behandles ordentligt. Køkkenfolk kan meget mere, end de selv tror. Mange siger, at fremtiden ikke er noget for dem, men det er en ledelsesopgave at klæde dem på til det.”
I efteråret 2020 bidrog jeg til, at Magasinet Efterskolen satte ekstra fokus på den bæredygtige omstilling på efterskolerne. Mange steder skal der en stor forandring til i køkkenet, og det er en disciplin, der kan være svær. Jeg har erfaring med, hvordan man håndterer det, der er besværligt i processen, – samtidig med at jeg har blik for den særlige kultur, der findes i spændingsfeltet mellem lærerværelse, elever, køkkenfolk, pedeller og ledelse. Læs artiklen og se om der er noget, der kan bruges i din hverdag. Hvis du vil vide mere – så tag endelig kontakt.