Midt i første nedlukning fik jeg en tanke. Kan måltidet være grundlaget for et netværk der kan binde virksomheder og hjemløse bedre sammen? Kan man lave en platform der gør det nemmere for virksomhederne at gøre en reel forskel i hverdagen for hjemløse og for de mennesker der knokler for at støtte dem i deres hverdag?
Svaret blev Et måltid om dagen.
Jeg gik sammen med de gode folk hos Hus Forbi hele vejen fra spirende ide til et flyvefærdigt projekt.
Det var spændende og super givende at være med til at skabe et fællesskab og stærkt netværk, der kunne løfte hele måltidet for mange udsatte og hjemløse mennesker i Danmark.
Jeg var daglig leder af projektet, som I dag er blevet opslugt af Hus Forbis andre gode aktiviteter.