En kold dag i marts 2014 fik jeg besøg i mit køkken af Lars – vi er bestemt ikke enige om alt – men jeg må indrømme, at det varmede, at en af de personer, der har reel mulighed for at lave noget om i Danmark, synes, at min måde at tænke mad og mennesker på er noget, der er værd at undersøge.
Det sagde han om besøget: “Vi er denne gang ude på en 2-dages tur med en masse besøg forskellige steder. Fokus for alle vores besøg er, hvad vi har kaldt “fra jord til vækst”. Danmark er et landbrugsland, og mange institutioner, personer eller virksomheder har vist, at jorden og vandet omkring os giver anledning til innovation og nye måder at producere og/eller bruge vores tilgængelige råvarer på. I samme tråd bliver det også vigtigt at sætte fokus på danskernes tilgang til mad: Ved vi nok til at forstå, hvad vi spiser? Er der behov for mere oplysning og forståelse, også i forhold til den globale dagsorden? Det var noget af det, jeg synes, kom frem, da jeg kiggede på jeres beskrivelse af horneManifest. Vi skal besøge Danish Crown, en fiskelandingsplads, et fiskeopdræt, et avanceret landbrug, Future Food Innovation, et plejehjem med ekstra fokus på sundhed og Horne Efterskole – for bare at nævne et par enkelte.”
Det er ikke blevet til et danmarksManifest – men han er ikke helt ude af politik endnu…