Grønt Køkkentopmøde er en tilbagevendende og stor begivenhed i Køkkenkultur, hvor vi inviterer køkkenfolk fra hele landet til Herning til topmøde. Første gang var i 2024 og vi er ca. 150 deltagere hvert år.
Idéen til topmødet opstod fordi vi gerne ville lave en fælles, faglig dag der var til at betale, så hele køkkenet kan komme afsted. Topmødet koster ca. 1.00 kr. pr. person.
Viden, inspiration og netværk
Topmødet er en sjov og lærerig dag med lækker forplejning, masser af køkkensnak og en skøn blanding af:
- Kursus og viden
- Inspiration og idéer
- Netværk og sparring med andre køkkenfolk
Det er en dag med råd, hjælp og trøst til dig der er top-frustreret, top-udfordret på fagligheden, men også top-motiveret og top-klar på at lykkes med alt det grønne, økologi, kostråd, og bæredygtighed.
Målet er at man skal gå fra topmødet med en større motivation til at arbejde bæredygtigt og en mere solid viden om, hvordan man når sine grønne mål, som fx mere økologi og bælgfrugter, uden at tabe gæster og smag på gulvet eller sprænger banken.