Lederkursus: Få styr på de grønne forandringer i dit storkøkken

Køkkenkultur byder velkommen til et grønt kursus for ledere i store køkkener, hvor du kan styrke din evne til at lykkes med den grønne omstilling i dit køkken på to dage, hvor du er sammen med andre køkkenledere.

  • Tirsdag den 16. til onsdag 17. april 2024
  • Skarildshus syd for Brande
  • Pris 5.400 kr. pr. person ex. moms.
    inkl. fuld forplejning og overnatning i eget værelse.
  • Kurset starter 10.00 dag 1 og slutter 15.00 dag 2
  • Tilmeldingsfrist overskredet – men forespørgsel mulig.

Kurset kort

Dit storkøkken er i forandring. Er du i kontrol?

Alle køkkener er på vej i en grønnere retning. Nogle køkkener har meget
travlt, mens nogle køkkener tager forsigtige skridt. 

Nogle køkkener lykkes med deres forandringer, andre løber ind i udfordringer og stopper den grønne rejse.

Kurset har fokus på dine muligheder som leder i den grønne køkkenomstilling.

Vi hjælper dig med, hvordan du bedre kan balancere den grønne omstilling med de mange krav, du som leder møder i hverdagen i køkkenet. 

Hvordan får vi grønnere, sundere og billigere måltider ved at finde løsninger, der gemmer sig i kostrådene og omverdenen?

Vi tager fat i det, der er svært og vigtigt for, at du kan gå forrest og lykkes med varig grøn forandring i et stort køkken.

Vi ser også på, hvordan du kan italesætte den grønne omstilling over for dine ledere og dine medarbejdere, så du lykkes med og skabe opbakning til dit arbejde, og du kan fastholde et godt og positivt arbejdsmiljø.

Du kommer til at møde oplægsholdere, der kan og vil inspirere til et grønnere, sundere, sjovere og billigere storkøkken.

Hvem er kurset til?

Kurset er til alle, der laver mad til mange i private eller offentlige kantiner, plejehjem, børnehaver, kostskoler eller noget der ligner.

Kurset er dermed målrettet dig som er 

  • Køkkenleder
  • Køkkenchef
  • Souschef
  • Afdelingsleder
  • Teamleder
  • eller køkkenansat med en leder i maven

 

og er nysgerrig på, hvordan man fagligt og personligt bliver dygtigere til at drive en grøn og faglig forandring i et stort køkken.

Det handler om faglig udvikling, inspiration og netværk

Vores lederkursus er 2 dage med tid til at tænke nyt og fokus på din faglige udvikling.

Vi vil gøre dig nysgerrig og dygtigere. Og du skal få lyst til at tage det hele med hjem i køkkenet og komme i mål med jeres forandringer.

Vi skal dele vores erfaringer, og du skal have mulighed for at skabe dig et netværk med de andre ledere.

Du skal sidde ned, tænke efter og blive inspireret – og du skal op og stå, strække benene, ud i naturen og samle appetit.

Du skal møde oplægsholdere, der kan give dig noget både fagligt og personligt.

Du skal tale, grine, spise godt og inspirerende. Du skal have tid til at tænke nyt.

Vi glæder os til at være sammen med dig. Håber vi ses?

Uffe Truelsen og alle oplægsholderne

Du kommer til at møde:

*
Uffe Truelsen
Bæredygtighedskonsulent og kursusleder

Det handler om mod, faglighed og nysgerrighed

Uffe kommer med et lavpraktisk oplæg om, hvordan man får kostbudgettet til at række uden at skabe et ræs mod bunden.  

Uffe har arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i store køkkener i mere end 15 år. 

Han sørger også for god og lærerig stemning hele vejen gennem kurset.


*
Mona Carøe
Cheføkonoma, Regionshospitalet Randers

Den grønne forandringsrejse på hospitalet

Mona sætter ord og tanker på den store forandringsrejse, som Regionshospitalet i Randers har været igennem. 

Hun fortæller, hvordan hun satte gang i processerne, og hvordan hun er lykkedes med at fastholde alt det, de har opnået.


*
 
Kristina Mølgaard
Cand. psych. og ledelseskonsulent

Forandringer og psykologisk tryghed

Kristina Mølgaard er psykolog og en rutineret underviser af køkkenledere.

Hun viser dig, hvordan du skaber grønne forandringer uden at gøre
hele eller dele af personalet utrygge og med et dårligt arbejdsmiljø til
følge.

Du vil lære, hvordan sætter du krav og får alle med på den grønne omstilling, selvom der er masser af personlig og faglige udfordring forbundet med at ændre vaner, fokus og arbejdsgange.

Hun viser dig værktøjer til at blive en mere succesfuld leder og gøre forandringer til muligheder, der skal udnyttes, frem for udfordringer som skal overstås.


*
Hayley Brooke Richardson
Sanker og tebrygger

Hayley ved, hvad der gemmer sig derude i naturen. Og hun ved så meget, at man tipper lidt bagover.

Hun ved hvordan urter og svampe smager. Hvordan naturen kan skabe velsmag, velvære og ro i vores liv. Og hvor du selv kan finde små skatte i naturen.

Du skal selvfølgelig selv ud at finde smagsprøver.

*
Henrik Andersen
Yogainstruktør, sanker og tebrygger

Henrik kan noget særligt med yoga!

Han kan få os til at kramme et træ (næsten) uden at grine. Og han bringer kroppen ind i legen, så vi kan mærke, at når vi er venner med den, så bliver enhver omstilling nemmere.

Henrik sanker og laver te sammen med Hayley.

Henrik fortæller os også sin historie:

Foredrag med Henrik: ‘Det var min sidste udvej’

Historien om en helt almindelig nordjyde, som tog turen fra skønne Danmark til krigen i Afghanistan og nedturen med fysiske og psykiske skader, der fulgte. 

Hør hvordan det ‘at ramme bunden’ bliver afsættet til et nyt liv, først i junglen i Sydamerika, så vandretur i USA, yogauddannelse i Indien og meget andet. Henrik finder til sidst glæden ved livet og flytter i et lille hus på Mors. 

Se mere on Henriks historie her

Kurset afholdes fra 16. til 17. april 2024 på Skarildshus

Velkommen til 2 dage på Skarildshus 

Kurset afholdes på det helt fantastiske Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference lidt syd for Brande.

Når du drejer ned ad bakken til Skarrildshus, sænker dine skuldre sig allerede 10 cm. 

Vandet pibler og klukker i åen, og de flotte røde bygninger har ligger i landskabet, som om de er vokset frem sammen med skoven omkring dem.

Her er ikke bare ro. Men også kyndigt personale, og et køkken der har holdning til både råvarer og værtskab. Du skal spise godt.

Skal dine tanker have et velfortjent hvil efter dagens indtryk, så lander de ikke på en bedre pude, end den oldfruen har renset, rystet og lagt frem til dig på dit hyggelige værelse på Skarrildshus.

Slap bare af. Det er meningen.

Pris

5.400 kr. (ekskl. moms)

Fri afbestilling og alle pengene retur hvis I ombestemmer jer eller får andre planer frem til  1. februar.

Tilmelding

Fristen for tilmelding er overskredet, men vil du med, så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk. Så ser vi om der stadig er værelser ledige på Skarildshus. 

Efter tilmelding

Du modtager en faktura kort efter din tilmelding.

Frem til 1. februar kan betalingen refunderes, herefter er tilmeldingen bindene.

Ret til ændringer i oplægsholdere mv.  forbeholdes

Spørgsmål?

Er der spørgsmål så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk 

Lederkurset er afviklet for i år. Men det kommer tilbage næste år.

Vi arbejder på at sætte endnu et skarpt og givende program til jer.

Sæt et kryds i kalenderen

  • Den 29. til onsdag 30. april 2025
  • Skarildshus syd for Brande
  • Pris, program og øvrig info kommer løbende på denne side