Det skal du bruge:
2 agurker ca. 600 g
1 spsk groft salt
1 dl vand
1 dl eddike
1 dl sukker
5 hele peberkorn
1 laurbærblad
Evt lidt bronzefennikel eller dild
Sådan gør du:
Snit agurkerne i tynde skiver og vend dem godt rundt i en skål sammen med saltet. Sæt skålen til side i minimum 15 minutter – gerne 1 time. Hæld eddike, sukker, vand, peberkorn, laurbærblad og en eventuel dusk op i en gryde. Kog lagen op så alt sukkeret er opløst. Tag gryden af og lad lagen køle af. Når agurkerne er klar, skal du hælde dem op i et dørslag og skylde dem med koldt vand. Lad dem dryppe af i dørslaget. Hæld agurkeskiverne op i en skål og hæld lagen over, når den er under 40 grader varm. Agurkesalaten kan spises straks eller efter 14 dage i køleren.
Velbekomme