Det skal du bruge:
6 dl stegesky fra kylling, flæskesteg eller noget andet i den dur
2 dl piskefløde
3 spsk hvedemel
2 spsk ribsgelé (gerne fra moster Johanne)
Kulør
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Drys dit mel ud over den sigtede og lune stegesky. Lad skyen simre helt forsigtigt, mens melet suger fedtstoffet på toppen af skyen til sig. Når melet er faldet til bunden, uden at du har rørt ved den, er sovsen klar til at blive pisket – den skal have med piskeriset til der ikke er en klump tilbage. Tilsæt så kulør, fløde og ribsgelé. Pisk sovsen sammen, kog den op og smag til med salt og peber. Sovsen skal være tyk – er den ikke det, skal den jævnes, til du er tilfreds. Brun sovs skal have den helt rigtige viskositet – det er næsten den hele fornøjelse.
Servér brun sovs når det passer og gem resten på frost, så har du en hurtig sovs når du skal have frikadeller eller når du skal lave en rockerlækker bøfsandwich
Velbekomme!