Det ska du bruge:
Brød med en sej krumme
Olivenolie
Salt
Sådan gør du:
Grill skiver af brødet eller rist det sprødt på en tør pande. Giv brødet et lille stænk olivenolie og et drys salt. Læg dine sprøde brødskiver på et fad og lige før du serverer, kan du toppe dine bruschetta med det, du synes, smager bedst. Mine favoritter er:
Skrællet agurk – bronzefennikel – citron – olivenolie – friskkværnet peber.
Bløde løg – ristede svampe – mørk balsamico – revet ost.
Frisk tomat (uden kerner) – kapers – krydderurter fra haven – løgtop i skiver.
Fælles for alle toppings er, at ingredienserne skal skæres ud i tern – eller mundrette bidder. Prøv dig frem med mængder og smage – der er mange flere muligheder, der også smager lækkert.
Velbekomme!