Daal

Det skal du bruge:

450 g gulerod

3 ds hakket tomat (1200 g)

125 g løg

30 g frisk ingefær

300 g røde linser

2 fed hvidløg

1 – 2 spsk god karry

1 tsk stødt koriander

1 tsk chiliflager eller tilsvarende frisk chili

1 knivspids kardemomme

1 ltr grønsagsbouillon eller kogevandet fra ingrid ærter, grå ærter mv.

Olie til at stege i

Salt og peber

Sådan gør du:

Hak løget og kom det op i en lun gryde med lidt olie og lad det stege lidt. Riv eller finthak ingefær og hvidløg og kom det med i gryden og lad det stege ved svag varme. Riv nu gulerødderne – de behøver højst sandsynligt ikke at blive skrællet, men vask dem bare godt og riv dem på et rivejern og stil dem til side. Nu skal krydderierne ristes med i gryden og “brændes lidt af”. Når man rister krydderierne så kommer smagende meget bedre frem. Når du har ristet dine krydderier, sammen med løg, ingefær og hvidløg, i ca. 1 minut, så kommer du revne gulerødder, hakket tomat, linser og bouillon ned i gryden og lader gryden komme i kog. Læg låg på og lad gryden simre ved svag varme i ca. 20 minutter. Rør i gryden løbende, så gryden ikke brænder på. Smag til, måske med mere krydderi, salt og peber og kog videre i mindst 10 minutter mere. Det kan være der smages til 2 gange. Der er ingen smagløg der er ens og der er ingen krydderier der er lige kraftige eller stærke, så du er nødt til at smage for at ramme dig smag. Daal kan ikke koge for længe, så her er der ingen grund til at skynde sig. Det kan være der skal tilsættes lidt vand i løbet af processen for at ramme den rigtige konsistens.

Jeg elsker at servere et grillet fladbrød, yoghurt, lidt sylt og en solid salat til min daal. Der er også nogle der elsker ris, naanbrød og andet godt. Mulighederne er mange og der er faktisk frit valg.

Opskriften og billedet kommer fra Køkkenkulturs Folkekøkken på Naturmødet 2025.

Velbekomme!