Dampede muslinger

Det skal du bruge:

1 kg blåmuslinger

2,5 dl piskefløde

1 dl hvidvin

1-2 fed hvidløg

1 stk gulerod (ca. 100 g)

1 spsk smør

Salt og peber

Evt noget grønt til at pynte med

Sådan gør du:

Rens blåmuslingerne – det er nemt – hvis du ikke har prøvet det før, så er der masser af videoer på nettet, som viser, hvordan du skal gøre.

Finthak hvidløg og gulerod ca. 5 x 5 mm og drop det ned i bunden af en gryde, der er stor nok til, at muslingerne kan åbne sig. Kom også smørret i og lad gryden blive varm mens dine grøntsager sauterer lidt og smørret smelter. Tilsæt nu din hvidvin i gryden, lidt salt og peber og til sidst blåmuslingerne. Nu skal der dampes – over på komfuret og damp løs, med låg på, til muslingerne har åbnet sig. Det tager ca. 2-3 minutter på et blus, der kører for fuld hammer. Når muslingerne har åbnet sig (og det skal de – ellers er de dårlige), så skruer du ned på halv blus, tilsætter piskefløden og koger lidt forsigtigt op, smager på suppen og smager evt. til med salt og peber. Muslingerne serveres i en dyb tallerken og drysses evt med lidt hakket grønt. 1 kg muslinger passer til en hovedret til en person eller som forret til ca. 4 personer. Muslinger smager godt – men suppen er gudespise! Så husk et brød, der kan bruges til at suge det sidste suppe op. Det er vanedannende.

Velbekomme!

Dampede muslinger

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?