French toast

Det skal du bruge:

10 skiver tørt brød – i runde tal

3 æg

2 dl mælk

3 spsk sukker

1 tsk stødt kanel

1 knsp salt

Smør og olie til stegning

Sådan gør du:

Slå æggene ud i en fladbundet skål, som har så stor en flad bund, at det passer til størrelsen på dit brød. Pisk æg med et piskeris, tilsæt resten og pisk igen. Tænd for en pande (eller 2) og put fedtstof på. Tag nu dine brødskiver, dyp dem i æggeblandingen, tag brødet op og lad det dryppe lidt af og kom så brødet på panden. Brødet skal suge noget æggemasse, men ikke opløses. Steg ved mellemvarme til du har en gyldenbrun farve over det meste og på begge sider. French toast kaldes også arme riddere, og det er lidt svært at blive klar over, om det er det samme, eller om der er en lille forskel – du kan kalde dem, hvad du vil – bare du husker at komme lidt sirup på toppen!

Velbekomme!

 

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?