Det skal du bruge:
600 g kogt og afkølet perlebyg
500 g revet eller fint snittede grøntsager
100 g grønne ærter
100 g kogte linser
1 dl olie
½ dl soja eller tamari
1 dl sød chilisauce
Skal og saft fra ½ lime eller citron
Salt og peber
Sådan gør du:
Tag perlebyggen ud af køleskabet. Snit dine grøntsager, riv dem, brug en foodprocessor eller noget helt 4. Grøntsagerne skal bare have en størrelse, der kræver samme korte tilberedningstid. Du kan bruge alt mellem himmel og jord. En blanding med mange forskellige grøntsager alt efter sæson er min favorit – og så synes jeg, at der altid skal kål i. Tænd op under din wok eller din store pande. Kom olie i din wok, når der er smæk på, og lige bagefter grøntsagerne og steg til. Alt efter størrelse på din portion og på dit køkkengrej, kan det være en god ide af tage grøntsagerne af og stege perlebygge lidt for sig selv inden du blander det hele sammen. Perlebyg og grøntsager skal være brandvarme og gennemtilberedt, men ikke have stegeskorpe. Tilsæt dine saucer, citrusfrugt og linser cirka halvvejs i tilberedning og under alle omstændigheder først når både grønt og byg er i panden. Smag til og justér til sidst. Jeg elsker at spise mine stegte perlebyg med mere sød chilisauce, mere soja og ristede sesamfrø
Velbekomme