Det skal du bruge:
200 g kogt hønsekød
100 g kogte kerner (perlebyg, perlehvede el. noget i den dur)
150 g kogte ingrid ærter (kogte kikærter kan også bruges)
100 g champignoner
1 spsk finthakket rødløg
2 stk finthakkede cornichoner
10 stk finthakkede kapers
1 tsk grov sennep – eller lidt mindre dijonsennep.
2 spsk æble i små tern
1 dl majonæse – hjemmepisket naturligvis
1 dl ymer eller tykmælk
Salt og friskkværnet peber
Olie til at stege svampene
Sådan gør du:
Rens svampene og del dem i kvarte. Rist svampene på en varm pande til de får en lækker og gylden stegeskorpe. Stil svampene til side og lad dem køle lidt af. Put ymer, sennep og majo ned i en skål og rør det sammen. Pluk din høne og kom kød, svampe, kerner og ærter ned skålen. Snit de øvrige ingredienser og put det hele ned i dressingen. Rør rundt og smag til med salt og peber. Lad hønsesalaten trække i 10 minutter. Smag igen og justér med mere af det, du tænker, der mangler.
Velbekomme!