Det skal du bruge:
1 ds kogte kikærter (240 g drænet vægt)
1 spsk tahin (sesamsmør)
2 spsk olivenolie
1 tsk spidskommen
Lidt citronskal
Saften fra en ½ citron
2 fed hvidløg
Chili
Salt og peber
1 dl af lagen fra dåsen eller evt. vand.
Og sådan gør du:
Put alle ingredienser op i en foodprocessor eller en høj skål, der passer til din stavblender.
Blend til du får en helt ensartet konsistens – smag til og blend lidt igen. Humus er god som dip til grøntsagsstænger, super til at smøre i sandwich og mange andre ting! Du kan også blende krydderurter eller rødbede med i din humus – det giver en anden smag og/eller farve – det er også lækkert!
Velbekomme!