Juleroulade med orangemarcipan og knasende nougat

Det skal du bruge:

150 g marcipan

1 økologisk appelsin

90 g nougat

En håndfuld favoritnødder f.eks. mandler og/eller valnødder

50 g sukker

30 g mælkechokolade

100 g mørk chokolade

Evt. guldstøv

Sådan gør du:

På en pande varmes sukker stille op, til det får en gylden farve. Tilsæt nødder, rør rundt og hæld nøddekrokanten op på et stykke bagepapir. Lad det køle af, inden det hakkes fint – evt. i en minihakker.

Riv skallen fint fra appelsinen og ælt den sammen med marcipanen. I en skål blandes nougat, mælkechokolade. Det varmes lige så stille op i mikrobølgeovnen til det kun lige kan røres sammen. Tilsæt nøddekrokant. Hvis nougat-fyldet er blevet meget flydende sættes det lidt på køl inden man fortsætter.

Udrul marcipanen til et rektangel og fordel nougat-fyldet ud over marcipanen. Rul nu sammen og sæt på køl.

Smelt den mørke chokolade og brug en pensel til at fordele chokoladen ud over rouladen. Pynt evt. med guldstøv når chokoladen har sat sig.

Opskriften er venligst udlånt af Marie Gade Barsballe til Julestuen på Skaga FM 2021 – du kan se alle de lækre og smukke kager Marie laver hvis du følger med på Insta

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?