Karrysuppe

Det skal du bruge:

7,5 dl suppe/fond/sky eller vand

1 ltr vand

75 g løg i tern

150 g grove stykker æble med skal

20 g ingefær i tern

Revet skal fra en ½ citron

1 stk broccoli

300 g rodfrugter i tern  – gulerod, persillerod osv.

2 spsk æblecidereddike

2 spsk røde linser

300 g kogte ris

1 ds kokosmælk (400g)

Karry

Evt chili

Salt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

Skær broccolien ud i små buketter, gem stokken og skræl stokken, hvor du kan komme til med med en skrællekniv. Skær stokken ud i tern ca 1×1 cm. Sæt en gryde over, kom lidt olie i gryden og kom broccolistokken ned i gryden sammen med løg, æble, citronskal og ingefær. Lad det brune og karamellisere i gryden – undgå at røre for meget i det. Når du er tilfreds med farven, skal du tilsætte karry og lade den stege med, mens du rører rundt – ca 1 minut er passende. Det er vigtigt at ”brænde din karry af”, det åbner enormt meget for smagen – det skal du ikke snyde dig selv for. Tilsæt nu eddike, sky og vand og lad væsken koge i ca. 30 minutter. Giv væsken en tur med stavblenderen, til du ikke har for mange klumper tilbage og smag til med det, du mener, der mangler. Tilsæt nu dine røde linser og kog suppen op. Når suppen koger, kommer du dine rodfrugter i suppen og koger, til de er næsten møre – ca 10 minutter. Nu kommer du broccolibuketter ned i suppen sammen med kokosmælk og koger videre i ca 4 minutter – smag til undervejs med mere af det hele. Lige inden du serverer, tilsætter du de kogte ris, koger op og serverer med det samme. Brød er selvfølgeligt lækkert sammen med suppen, men det er ikke nødvendigt for at blive mæt, det klarer risen og alt det grønne uden problemer.

 

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?