Kartoffelsalat

Det skal du bruge:

500 g kogte kartofler

2 dl ymer

1 dl majo

1 tsk kapers

1 stk cornichon

Toppen af et sommerløg eller 1 spsk. hakket rødløg

1 spsk god sennep

1 spsk krydderurter – dild, estragon eller en anden krydderurt med lakridsnoter

Salt og peber

Sådan gør du:

Skær dine kartofler ud i skiver og stil dem til side. Alt det grønne skal hakkes og puttes op i en skål sammen med resten af ingredienserne. Rør rundt og smag til – dressingen skal være kraftig i smagen, for der skal være smag nok til kartoflerne. Kom nu kartoffelskiverne ned i dressingen og  rør rundt, så dressing og kartofler bliver blandet godt. Lad din kartoffelsalat stå i et stykke tid – en time er godt – mere eller mindre kan også bruges. Efter hviletiden røres der rundt, smages til og så kan der evt. tilsættes lidt ymer, hvis kartoffelsalaten er blevet for tør.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?