Kirsebærsauce

Det skal du bruge:

500 g kirsebær uden sten

200 g sukker

1 spsk Maizena

½ dl koldt vand

Sådan gør du:

Put sukker og kirsebær op i en gryde og tænd på svag varme under låg – om det er frosne eller optøede kirsebær, er ikke så vigtigt, men det tager lidt længere tid, hvis de er frosne… Når kirsebærrene er oppe og koge, skal du røre Maizena ud i vandet. Find så en grydeske og kom lidt af den udrørte Maizena i gryden, mens du rører rundt med grydeskeen. Tilsæt jævningen lidt ad gangen, så du opnår den konsistens, du gerne vil have. Smag til (husk at smage sammen med et bær) og tilsæt evt. mere sukker, hvis du synes, det hele er lidt for surt.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?