Kød og melboller

Melboller

Det skal du bruge:

60 g smør

100 g hvedemel

2 dl vand

2 æg

Salt, hvid peber

Sådan gør du:

Bring smør, vand, salt og peber i kog i en gryde. Tilsæt mel, pisk grundigt til en glat dej, og tag gryden af varmen. Lad dejen køle lidt af og pisk æggene i – ét ad gangen. Kom dejen i sprøjtepose, og sprøjt til boller af passende størrelse direkte ned i det letkogende vand. Jeg synes, det nemmeste er at skære bollerne af for enden af sprøjteposen med en fugtet urtekniv.

Lad melbollerne pochere i max. 5 minutter. De må ikke koge – så smatter de ud. Tag bollerne forsigtigt over i iskoldt vand i et par minutter. Tag bollerne op af vandet, når de er kølet helt af. Sæt til side indtil servering.

Kødboller

Det skal du bruge:

250 g svinefars

1 æg

1 spsk hvedemel

2 spsk fintrevet løg

Salt og peber

Sådan går du:

Blend eller rør fars, løg, salt og peber sej. Tilsæt æg og hvedemel, og blend eller rør igen. Det bliver bedst, hvis kødbollerne bliver blendet – men en omrøring er ikke uden evner… brug formeteknikken fra melbollerne – det samme vand endda! Hvis du ikke ligger inde med sprøjteposer, så kan en fugtet teske også bruges. Bollerne pocheres i ca. 4 minutter og køles af i iskoldt vand.

Kød og melboller tilsættes først suppen til allersidst og varmes forsigtigt, da især melbollerne ikke tåler at komme op og bulderkoge.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?