Koldskål

Det skal du bruge:

1 ltr ymer eller tykmælk

1 ltr kærnemælk

150 g sukker

½ citron

½ vaniljestang – gerne uden vaniljekorn

Sådan gør du:

Riv skallen af citronen og pres saften ud – og bare lige for en sikkerheds skyld; det skal selvfølgelig være en økologisk citron. Citronskal og saft skal op i en stor skål sammen med ymer, kærnemælk, vaniljestang og sukker. Så skal der røres rundt til sukkeret er opløst. Koldskålen bliver bedst, hvis den får lov at trække 4 timer eller længere – mindre kan også gøre det, men så kræver det måske lidt mere vanilje. Koldskål serveres bedst med kammerjunker og et stort sommersmil.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?