Loas tærte

Det skal du bruge:

2 dl sukker

2 stk æg

2 dl mel

100 g bær eller frugt

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker hvidt med en håndmixer. Derefter sigtes melet i, mens du forsigtigt vender melet ind i æggemassen. Dejen hældes op i et smurt tærtefad, og den friske frugt/bær skæres evt. ud og fordeles i tærten. Tærten drysses med perlesukker, inden den bages.

Du skal ud i krat, busk og køkkenhave for at finde det, der skal puttes i. Rabarber er godt – brombær kan også noget, men min favorit er friske hindbær. Lad sæsonen hjælpe dig med det svære valg. Der skal ca. 100 g bær eller frugt i tærten.

Tærten skal bages til den er gyldenbrun ved 190 grader – ca. 20 min.

Spis tærten mens den er varm. Pisket creme fraiche 38 % med lidt vanilje og en sjat sukker er og bliver mit foretrukne valg, når menuen står på bagte tærter med frugt.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?