Lun ærtedip

Det skal du bruge:

400 g frosne ærter

½ citron – både skal og saft

½ dl koldpresset rapsolie

Salt

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Sæt en gryde vand over til ærterne. Riv skallen af citronen (ikke det hvide) og pres saften ud. Saft, skal, olie, salt og peber kommes i en lille skål med høje kanter. Find din stavblender frem. Giv ærterne et hurtigt opkog – de skal bare være varme. Sigt ærterne fra vandet, og kom dem op i skålen til at det andet. Sving lidt rundt med skålen, så det hele bliver blandet. Giv dippen nogle tæsk med stavblenderen, til den har den konsistens, du vil have – jeg kan godt lide, at der er lidt halve ærter her og der – rustikt om man vil. Smag til og servér straks til et stykke stegt fisk eller noget helt andet. Dippen kan også laves med kolde ærter – det bliver den ikke dårligere af, men så passer den bedre til kolde retter.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?