Det skal du bruge:
4 dl drænet yoghurt
1 agurk
Friskhakket koriander
Lidt revet citronskal
Sådan gør du:
Skær agurken ud i tern – 5 x 5 mm og drys dem med salt. Lad dem udvande i min 30 min. Skyl dine agurketern med koldt vand, og lad dem dryppe af i en si. Bland agurk med de andre ingredienser og smag til, til du er tilfreds. Der kan puttes alt muligt i en raita – jeg har engang fået præsenteret raita som en salat, der allerede er dressing på – og selv om det bestemt ikke er sandheden, og det måske mere minder om tzatziki, er der mange muligheder for at variere indholdet. Prøv med peberfrugt, majs, bladselleri mv. – bare du husker koriander, så skal det hele nok gå!
Velbekomme!