Rød dressing

Det skal du bruge:

1 dl ymer

1 dl majonæse

½ dl ketchup (syrlig type ex. Heinz)

2 stænk Tabasco

½ tsk paprika 

Salt og peber

Sådan gør du:

Start med at komme din majo op i en skål og giv den en hurtig omgang med et piskeris – så undgår du små majoklumper i dressingen. Ellers skal alt bare op i skålen, røres rundt, smages til og så evt. røres igen.

Hvis du finthakker 2 cornichoner og blander i den røde dressing, så har du en thousand island-dressing. Hvis du er helt vild, så kan du udover de små sure agurker, tilsætte 1 spsk hakket estragon – så hedder dressingen lige pludselig Rhode Island. Alle tre dressinger er et hit i sommerkøkkenet og kan bruges til alt – lige fra dyppelse til nye kogte kartofler eller rejecocktail.

Velbekomme!

Skal Uffe sende grøn viden og spiselige forandringer i din inbox?