Det skal du bruge:
2 æggeblommer
140 g smør
½ tsk salt
3 spsk friskpresset citronsaft
1 dl piskefløde
Salt og hvid peber
Sådan gør du:
Kom smør i en gryde, og lad det smelte langsomt ved svag varme. Hæld derefter forsigtigt det klarede smør i en skål, gem vallen til brødbagning eller kogevand til grøntsager. I en ny gryde – over svag varme – piskes æggeblommer med citronsaft, indtil æggeblommerne begynder at skumme og tykne.
Pisk det klarede smør i – smørret tilsættes lidt efter lidt.
Pisk fløden til en luftig flødeskum, og vend den i saucen – smag til og servér straks.
Velbekomme!