Det skal du bruge:
160 g hvedemel
40 g groft mel
1/2 tsk salt
150 g smør
1 sammenpisket æg
Sådan gør du:
Bland begge meltyper og salt. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen. Saml hurtigt dejen med ægget, og stil dejen tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Rul dejen tyndt ud (ca. 4 mm) på et meldrysset bord, og udstik 12 cirkler (a ca. 11 cm i diameter). Saml evt. dejen og rul den af flere omgange. Form hver cirkel til en tarteletskal ved at lægge den over bunden af en lille ramakin, folieform eller noget andet der har ”tarteletform” og kan holde til at komme i ovnen, og tryk den forsigtigt fast. Prik huller i bunden af dejen med en gaffel. Stil skålene, stadig med bunden opad, på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen – til de er gyldne. Tag skallerne forsigtigt af formene, og lad dem afkøle på en bagerist.
Velbekomme!