Det skal du bruge:
2 æg
Skal og saft af en ¼ appelsin
100 g mel
2 dl mælk
35 g sukker
25 g smør
Lidt vaniljekorn eller vaniljesukker
Sådan gør du:
Pisk æg, sukker, appelsinskal, mel og vanilje sammen – den skal være meget tyk – næsten som bolledej. Tilsæt mælken og pisk igen, til du opnår en ensartet masse. Smelt smørret på den pande, du skal bruge til at bage på, og pisk det smeltede smør i dejen. Nu er du klar! Bag dine pandekager så tyndt som muligt – det smager bare bedst! Der bliver ca. 8 stk pandekager med en diameter på 20 cm.
Velbekomme!