Verdensskål

Først oplive – så oplyse
Jeg brugte størstedelen af en tirsdag i maj i køkkenkælderen under Halvorsminde Efterskole. Det er ikke et sted, jeg normalt hænger meget ud, –  men jeg var blevet inviteret til at stå i spidsen for frokosten til over 2600 efterskoleelever landet over. Som så meget andet gik vi fra live festival til online broadcasting – så for at komme op på det  høje antal, var der gang i over 20 efterskolekøkkener, der alle skulle have samme menu. Vi sendte live med varme lamper, masser af kabler og alle de kameravinkler, man med rimelighed kan drømme om som debutant i et live TV-køkken. Anledningen til al den ballade var Fælles Forandrings Verdensmålsfestival. Kort fortalt er Fælles Forandring en af Efterskolernes indsatser, der skal give eleverne mere viden om FN´s Verdensmål. Og helt ærlig – så havde jeg det lidt som en gammel cirkushest. Duften af efterskole, gang i et kompetent køkken og den stemning, som kun efterskoleelever kan lave på en arbejdsplads, – og når jeg så også fik lov til at mærke suset fra over 2600 unge mennesker og høre fra alle dem, der har har rost Verdensskålen til skyerne, – så må jeg notere mig en af de bedste arbejdsdage i nyere tid.

Fælles Forandrings hjemmeside – med opskrifterne der skal bruges til at lave Verdensskål og meget andet spændende