Dennis Kindberg

I denne udgave af Uffes Samtalekøkken kommer vi til højbords med Dennis Kindberg. Dennis er uddannelseschef på EUC Nord i Hjørring. Dennis er uddannet kok og tjener og har mange års erfaring fra undervisningskøkkenerne i Nordjylland. Vi fik lov at smage mange af de lækre retter, som de rigtigt dygtige elever havde lavet i løbet af deres hårde træning i køkkenerne. Dennis og jeg fik en god snak om kvalitet i råvarerne, mulighederne i Vendsyssel, 5. udgave af kokkebogen, hvad duften gør ved oplevelsen, ernæringsassistenternes rolle i at holde danskerne raske og glade og til ilden, når det kommer til vores madvaner. Samtalen blev heldigvis hele tiden afbrudt af nye serveringer – granité, chokolademousse, stegt kylling, bare en tuille, asparges, panna cotta, persille frit og meget andet. Vi taler også om, hvad en erhvervsskole skal kunne nu til dags, og hvordan vi sikrer, at der også i fremtiden er dygtige faglærte madhåndværkere, der kan og vil lave mad til os alle sammen. Jeg tog mæt, glad og meget optimistisk hjem fra en snak om, hvad uddannelserne, med udgangspunkt i det vi spiser, skal og kan – nu og i fremtiden.