Hurtig pizzasauce

Det skal du bruge:

1 ds flåede eller hakkede tomater (400 g)

2 fed hvidløg

50 g løg – et lille løg

½ spsk salt

1-2 spsk æblecidereddike el. noget i den dur

Friskkværnet peber

Lidt oregano, basilikum eller rosmarin – frisk eller tørret efter smag og sæson

Sådan gør du:

Find en skål, alle råvarerne og en stavblender. Giv det hele en grundig tur med blenderen, smag til med mere krydderi, hvis det kræves – slut prut finale!

Der kan blendes svampe eller grøntsager med i tomatsaucen, hvis du ønsker at trylle lidt mere grønt i ungerne eller ønsker en lidt anden smag.

Du kan evt. putte pizzasaucen oven på denne pizzadej  – den er helt vildt god!

Velbekomme!