Køkkenkultur byder igen i 2025 velkommen til et grønt kursus for ledere i store køkkener. På dette to-dages kursus, kan du som leder få hjælp til at lykkes med den grønne omstilling i dit køkken sammen med 30-40 andre køkkenledere på smukke Skarildshus ved Herning.
- Tirsdag den 29. til onsdag 30. april 2025
- Skarildshus syd for Brande
- Pris 5.700 kr. pr. person ex. moms.
inkl. fuld forplejning og overnatning i eget værelse. - Kurset starter kl. 10.00 på dag 1 og slutter kl. 15.00 på dag 2
- Tilmeldingsfrist den 14. marts 2025.
Tilmelding
Kurset kort
- Eksperten: Rå data, kolde kontanter og grønne forandringer
- Vinder af Økoprisen 2024: Vil nordjyder undvære sugerør?
- Køkkenlederen: Insister på den grønne omstilling som leder
- Pragmatikeren: Det handler om mod, faglighed og nysgerrighed
- Syng med - eller nøjes bare med at brumme
- Yoga, sanketur, tesalon og kloge samtaler
- Netværk med andre ledere
- Lækker mad og smukke omgivelser
Har du kontrol over de grønne forandringer i dit køkken? Kom og mød nogen, der har.
Nogle køkkener lykkes med deres forandringer, andre løber ind i udfordringer og mister modet. Andre går i stå og stopper den grønne rejse, før den rigtigt er begyndt.
Vores lederkursus har fokus på, hvordan du som leder tager kontrollen i den grønne køkkenomstilling, så den ikke tager kontrollen fra dig, dit personale og din arbejdsgiver.
På kurset hjælper vi dig til både at drive den grønne omstilling fremad, så du føler du ved, hvad du laver, og får budgetterne til at hænge sammen.
Vi tager fat i det, der er svært og vigtigt for, at du kan gå forrest og lykkes med varig grøn forandring i et stort køkken.
Du kommer til at møde oplægsholdere, der kan og vil inspirere til et grønnere, sundere og sjovere storkøkken.
Hvem er kurset til?
Kurset er til alle, der laver mad til mange i private eller offentlige kantiner, hoteller, plejehjem, børnehaver, kostskoler eller noget der ligner.
Kurset er dermed målrettet dig som er
- Køkkenleder
- Køkkenchef
- Souschef
- Afdelingsleder
- Teamleder
- eller køkkenansat med en leder i maven
og er nysgerrig på, hvordan man fagligt og personligt bliver dygtigere til at drive en grøn og faglig forandring i et stort køkken.
Det handler om faglig udvikling, inspiration og netværk
Vores lederkursus er 2 dage med tid til at tænke nyt og fokus på din faglige udvikling.
Vi vil gøre dig nysgerrig og dygtigere. Og du skal få lyst til at tage det hele med hjem i køkkenet og komme i mål med jeres forandringer.
Vi skal dele vores erfaringer, og du skal have mulighed for at skabe dig et netværk med de andre ledere.
Du skal sidde ned, tænke efter og blive inspireret – og du skal op og stå, strække benene, ud i naturen og samle appetit.
Du skal møde oplægsholdere, der kan give dig noget både fagligt og personligt.
Du skal tale, grine, spise godt og inspirerende. Du skal have tid til at tænke nyt.
Vi glæder os til at være sammen med dig. Håber vi ses?
Uffe Truelsen og alle oplægsholderne
Du kommer til at møde:
*
Pia Haaning Pasmussen
Seniorkonsulent i bæredygtige fødevarekoncepter og Partner i Haaning & Marrald
Rå data, kolde kontanter og grønne forandringer
“For at finde ud af hvor langt man kan nå, skal man først vide, hvor man står.”
Pia kommer og holder en workshop, hvor vi skal blive klogere på hvordan rå data, kolde kontanter og grønne forandringer kan komme til at gå hånd i hånd.
Hvor finder du de glemte penge i indkøbet?
Hvor kan du bruge data til at give flere grønne handlemulighede?
Hvor kan du bruge data, så du ved, at du arbejder bæredygtigt og ikke kun arbejder ud fra en mavefornemmelse?
Pia har tidligere arbejdet som kok og chef på københavnske restauranter. Hun har efterfølgende taget en PBA i ernæring og sundhed og har samlet 20 års erfaring som rådgiver, konceptudvikler og projektleder i Økologi København, i Københavns Madhus og som partner i Changing Food.
*
Ole Roed
F&B manager i Fårup Sommerland og vinder af Økoprisen 2024
Ole har i over 13 år stået forrest, presset på og arbejdet for alt det grønne i en branche, hvis fødevarer og snacks har et rygte, der peger mod alt andet end en bæredygtig fremtid.
I Fårup Sommerland har alle restauranter, kiosker og boder mindst Det Økologiske Spisemærke i bronze – og langt hovedparten af de økologiske råvarer er danske.
Ole kommer og fortæller om, hvordan han og resten af teamet er kommet så langt med økologi og bæredygtighed, hvordan man vænner nordjyder til papkrus uden sugerør og hvor modet til at tage svære valg, på gæsternes vegne, kommer fra.
Endelig skal vi høre, hvor og hvordan han som leder er lykkedes, og hvor han har gjort sig nogle dyrt købte erfaringer.
Ole vandt Økoprisen 2024 for sit store arbejde og flotte resultater.
*
Mads Dreyer
Medlem af ledelsen i spisehusene i Oure
Insistér på den grønne omstilling som leder og få medarbejderne med
Mads kommer og taler om, hvorfor det er god ledelse at insistere på at arbejde grønt, selv om det er bøvlet.
Mads dykker også ned i, hvordan han gennem flere år har flyttet og fastholdt medarbejderne i en hverdag, hvor der er fokus på lav Co2-udlening, masser af økologi (over 90%) og at lave retter som bliver spist.
Hør også om Mads’ konstante arbejde for at gøre sig selv overflødig som leder ved at dele ansvaret ud til medarbejderne.
*
Hayley Brooke Richardson
Sanker og tebrygger
Hayley ved, hvad der gemmer sig derude i naturen. Og hun ved så meget, at man tipper lidt bagover.
Hun ved hvordan urter og svampe smager. Hvordan naturen kan skabe velsmag, velvære og ro i vores liv. Og hvor du selv kan finde små skatte i naturen.
Du skal selvfølgelig selv ud at finde smagsprøver.
*
Henrik Andersen
Yogainstruktør, sanker og tebrygger
Henrik kan noget særligt med yoga!
Han kan få os til at kramme et træ (næsten) uden at grine. Og han bringer kroppen ind i legen, så vi kan mærke, at når vi er venner med den, så bliver enhver omstilling nemmere.
Henrik sanker og laver te sammen med Hayley.
*
Finn Bonde
Musiker af guds nåde
Næst efter maden, vil vi ikke undvære musikken.
Finn går forrest til en aften fyldt med fællessang, musik og gode historier i godt selskab.
*
Uffe Truelsen
Bæredygtighedskonsulent og kursusleder
Det handler om mod, faglighed og nysgerrighed
Uffe faciliterer gennem hele kurset en dialog hvor kursisterne både kan give og få gode grønne erfaringer.
Uffe deler også sine erfaringer fra mange grønne køkkenforandringer og håndgribelige værktøjer til hvordan lederene kan tage ansvar og gå forrest når det hele bliver bøvlet.
Uffe har arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i store køkkener i mere end 15 år.
Han sørger også for god og lærerig stemning hele vejen gennem kurset.
Kurset afholdes fra 29. til 30. april 2025 på Skarildshus
Velkommen til 2 dage på Skarildshus
Kurset afholdes på det helt fantastiske Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference lidt syd for Brande.
Når du drejer ned ad bakken til Skarrildshus, sænker dine skuldre sig allerede 10 cm.
Vandet pibler og klukker i åen, og de flotte røde bygninger har ligger i landskabet, som om de er vokset frem sammen med skoven omkring dem.
Her er ikke bare ro. Men også kyndigt personale, og et køkken der har holdning til både råvarer og værtskab. Du skal spise godt.
Skal dine tanker have et velfortjent hvil efter dagens indtryk, så lander de ikke på en bedre pude, end den oldfruen har renset, rystet og lagt frem til dig på dit hyggelige værelse på Skarrildshus.
Slap bare af. Det er meningen.
Pris
5.700 kr. (ekskl. moms)
Fri afbestilling og alle pengene retur hvis I ombestemmer jer eller får andre planer frem til 1. februar.
Tilmelding
Fristen for tilmelding er den 14. marts 2025.
Efter tilmelding
Du modtager en faktura kort efter din tilmelding.
Frem til 1. februar kan betalingen refunderes, herefter er tilmeldingen bindene.
Ret til ændringer i oplægsholdere mv. forbeholdes
Spørgsmål?
Er der spørgsmål så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk
Kommende Køkkenkultur-kurser
Grønt Køkkentopmøde 2025
Køkkentopmøde 2024 var en stor succes med 133 glade køkkenfolk i Højhuset i Herning. Så derfor skal der selvfølgelig være
Køkkenkulturs Forårskursus 2025
Opdag bælgfrugtens hemmeligheder og find vejen til elevernes maver – og hjerter Tirsdag den 8. til onsdag 9. april 2025
Grønt bagekursus til køkkenpersonale i Kornets Hus
Få styr på surdejen, bag billige brød og få fif til at flere vælger din grønne mad Tag en køkkenkollega