Halkær Kro
3. marts og 3. september 2026
Arbejder du i et køkken, der laver mad til mange, og savner inspiration til at bage sundere, grønnere og mere velsmagende bagværk, som går som varmt brød?
Godt brød er billigt, mætter og begejstrer dem, der spiser din mad.
Godt brød er derfor en lækker smutvej i et grønnere køkken, og slet ikke bøvlet eller svært at få til at passe ind i en travl hverdag i køkkenet.
Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvordan du undgår besværet, bager klogt og får styr på, hvordan du planlægger dit daglige arbejde med det daglige brød.
Det er netop det, du lærer på dette kursus.
Vi går i køkkenet sammen, hvor du kan glæde dig til at få styr på koldhævede boller, pizza der virker og madbrød der mætter. Med eller uden surdej, fuldkorn eller kridhvidt – og høre hvordan du får tid til at nå alt det bagværk, du går og drømmer om.
Kom med Uffe i køkkenet:
- Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 9.00 – 15.00
- Torsdag den 3. september 2026 kl. 9.00-15.00
- Halkær Kro – Se mere
- Se programmet herunder
- Tilmeldingsfrist 8 dage før kurset
- Fri afbestilling 30 dage før kursusdagen
Pris
1.075 kr.
pr. person ex. moms.
Prisen er inklusiv fuld forplejning. Halkær Kro sørger for friskbagt økologisk brød ved ankomsten, værtskab og varm kaffe i løbet af dagen og så skal vi selvfølgelig spise den mad vi laver i køkkenet.
Hvad skal der ske på dagen?
Vi skal:
- Bage brød og madbrød med masser af fuldkorn og lang friskhed
- Arbejde med gærbrød tilsat surdej
- Bage pizzaer med en opskrift der virker til rigtigt mange mennesker.
- Arbejde med forskellige meltyper i teori og praksis
- Arbejde med både autolyse og røremaskine.
- Arbejde med fysikken bag godt bagværk
- Netværke og vidensdele
Om underviseren
Uffe Truelsen
Uffe Truelsen er uddannet kok og har gennem mange år bagt meget brød til mange efterskoleelever og gæster på store og små spisesteder.
Han ved hvordan man vælger eller tilpasser en brødopskrift til jeres virkelighed og så kan lære fra sig i bagerafdelingen.
Uffe har arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i store køkkener i mere end 20 år og har en imødekomne og praktisk tilgang til de grønne forandringer i køkkenet – og mange års erfaring med selv at få det til at ske som kok og køkkenleder.
Halkær Kro
Torsdag d. 16. februar 2023 begyndte det længe ventede byggeri af det nye Halkær Kro Mad & Kulturhus, som nu står færdigt.
Mad- og Kulturhuset vil være et regionalt forankret fyrtårn for udvikling af økologisk madkultur, stærke sociale- og faglige netværk og lokale fællesskaber.
Halkær Kro Mad & Kulturhus skal give mad- og naturoplevelser og skabe grobund for nye fællesskaber.
På Halkær Kro udvikler og præsenterer de økologiske, bæredygtige og ansvarlige løsninger i bred forstand.
Socialt som lokalt forsamlingshus. Miljø- og klimamæssigt via økologiske råvarevalg og tilbud om naturoplevelser. Kulturelt ved at skabe og præsentere mad, musik og kultur af høj kvalitet.
Her skal du hen
- Lidt mere end 1 times kørsel fra Århus
- Under en times kørsel fra Viborg
- 30 minutter fra Aalborg.
Tilmelding
Du tilmelder dig herunder.
- Max 20 deltagere.
- Kurset gennemføres ved min. 12 deltagere.
- Tilmeldingsfrist 8 dage før kurset
- Fri afbestilling 30 dage før kursusdagen
Er der spørgsmål så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk
Udfyld formularen
Kommende Køkkenkultur-kurser

Grønt Køkkentopmøde 2026
22. oktober 2026 Højhuset Herning Pris 1.075 kr. TILMELD DIG HER På topmøde 2026 kommer vi helt tæt på din

Mere grønt – mindre kød: Grønne retter der virker i praksis
Halkær Kro 5. maj og 20. oktober 2026 Arbejder du i et køkken, der vil skrue ned for kødet og

Bælgfrugternes muligheder
Halkær Kro 12. marts og 8. september 2026 Arbejder du i et køkken, der gerne vil have flere bælgfrugter i

Grønt lederkursus 2026
På dette to-dages kursus på smukke Skarildshus ved Brande, kan du, der har lederansvar i et køkken, få hjælp til