Halkær Kro
Arbejder du i et køkken, der vil skrue ned for kødet og bevare den gode smag, sund ernæring og den gode stemning blandt de, der spiser maden?
Få at få succes med de grønne retter og undgå dybe panderynker og hængemuler ved buffeten, skal der nye opskrifter og tilberedningsmetoder på køkkenbordet.
For uden de traditionelle mænger af kød, kan det være svært at få især mænd og drenge til at være lige så begejstrede for menuen, når den bliver grøn.
Vi går i køkkenet sammen, og kommer til at arbejde med grønne(re) retter, som du vil kunne se dig selv servere med succes. Vi arbejder med vegetarretter, veganske retter og med retter, hvor du strækker smagen af kød og dermed bruger meget mindre af en bedre kvalitet.
Grøn mad er også billig mad. Derfor skal vi også arbejde med, hvordan du kan kommunikere med dem, der spiser maden og skubbe positivt til deres sundhed, styrke køkkenets økonomi og ende op med en god smag i munden.
Kom med Uffe i køkkenet:
To datoer at vælge i mellem
- 19. marts 2025 – kl. 9.00 – 15.00 (udsolgt)
- 11. september 2025 – 9.00 – 15.00
- Halkær Kro – Se mere
- Se programmet herunder
- Tilmeldingsfrist 8 dage før kursusdato
- Fri afbestilling 30 dage før kursusdagen
Pris 975 kr.
pr. person ex. moms.
Prisen er inklusiv fuld forplejning. Halkær Kro sørger for friskbagt økologisk brød ved ankomsten, værtskab og varm kaffe i løbet af dagen og så skal vi selvfølgelig spise den mad vi laver i køkkenet.

På kurset skal du arbejde med
- Billige retter der smager godt og er nemme at lave.
- Enkle tilberedningsmetoder der gør en forskel for smagen.
- Bælgfrugter som konsistensgiver
- Grøn kommunikation rettet mod dem der spiser jeres mad.
- Hvordan I som ansatte kommer godt igennem den grønne omstilling.
- Netværk og vidensdeling
Om underviseren
Uffe Truelsen

Uffe Truelsen er uddannet kok og har gennem flere år rejst landet tyndt med dette kursus.
Hundredvis af ansatte i kostskolekøkkener, kostfagligt eneansvarlige og kantineansatte har gennemført dette velafprøvede kursus, der giver dig et fagligt løft og lysten til at arbejde videre i en grønnere retning.
Uffe har arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i store køkkener i mere end 20 år og har en imødekomne og praktisk tilgang til de grønne forandringer i køkkenet – og mange års erfaring med selv at få det til at ske som kok og køkkenleder.
Halkær Kro

Torsdag d. 16. februar 2023 begyndte det længe ventede byggeri af det nye Halkær Kro Mad & Kulturhus, som nu står færdigt.
Mad- og Kulturhuset vil være et regionalt forankret fyrtårn for udvikling af økologisk madkultur, stærke sociale- og faglige netværk og lokale fællesskaber.
Halkær Kro Mad & Kulturhus skal give mad- og naturoplevelser og skabe grobund for nye fællesskaber.
På Halkær Kro udvikler og præsenterer de økologiske, bæredygtige og ansvarlige løsninger i bred forstand.
Socialt som lokalt forsamlingshus. Miljø- og klimamæssigt via økologiske råvarevalg og tilbud om naturoplevelser. Kulturelt ved at skabe og præsentere mad, musik og kultur af høj kvalitet.
Her skal du hen
- lidt mere end 1 times kørsel fra Århus
- Under en times kørsel fra Viborg
- 30 minutter fra Aalborg.
Tilmelding
Du tilmelder dig herunder.
- Max 20 deltagere.
- Kurset gennemføres ved min. 12 deltagere.
- Tilmeldingsfrist 8 dage før kursusdagen
- Fri afbestilling 30 dage før kursusdagen
Er der spørgsmål så ring på 2613 0583 eller skriv en mail til uffe@koekkenkultur.dk
Udfyld formularen
Kommende Køkkenkultur-kurser

Madkundskab! Billig, grøn og lærerig undervisning
2. april – Halkær Kro Underviser du i madkundskab og savner du inspiration og viden til den grønne mad i

Bagværk der virker i store køkkener
6. maj – Halkær Kro Arbejder du i et køkken, der laver mad til mange, og savner inspiration til at

Bælgfrugternes muligheder
Halkær Kro Arbejder du i et køkken, der gerne vil have flere bælgfrugter i maden, og har lyst til at

Grønt Køkkentopmøde 2025
Køkkentopmøde 2024 var en stor succes med 133 glade køkkenfolk i Højhuset i Herning. Så derfor skal der selvfølgelig være

Grønt lederkursus 2025
Køkkenkultur byder igen i 2025 velkommen til et grønt kursus for ledere i køkkener, der laver mad til mange. På